Plus Proces henvender sig til fødevareindustrien og maskinbyggere til fødevareindustrien.
Bladets indhold er skræddersyet til tekniske beslutningstagere i fødevareindustrien, f.eks. produktionschefer, kvalitetschefer, laboratoriechefer, IT-chefer, produktudviklingschefer og indkøbere.
Bladets målsætning er at levere vigtig og nyttig teknisk viden, der styrker den danske fødevareindustri i en tid, der er stærkt konkurrencepræget både på nationale og internationale markeder.
Plus Proces' primære stofområder er procesudstyr og maskiner til industriel produktion af fødevarer, automation, IT og robotteknologi, laboratorieanalyser og -udstyr og endelig ingredienser og tilsætningsstoffer. Artiklerne beskriver, hvordan fødevareindustrien kan forbedre deres konkurrenceevne ved f.eks. automation og optimering af fremstillingsprocesserne– herunder kvaliteten af de producerede fødevarer.
Plus Proces udkommer 9 gange årligt og er det ene af TechMedias tre fødevareblade. De to andre fødevareblade er LevnedsmiddelBladet og Scandinavian Food & Drink.