Danvak-historien begynder i 1945

Særnummer af HVAC Magasinet september 2005:

 

Danvak-historien begynder i 1945

Ingeniør-Sammenslutningens Varme- og Hygiejnetekniske gruppe

Første bestyrelsesmøde i Varme- og Hygiejne-teknisk gruppe blev holdt den 17. oktober 1945. Det første punkt på dagsordenen var at undersøge, om de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer nu også var optagelsesberettigede i henhold til lovene. Det drejede sig om medlemmerne: Otto Nicolaisen, Axel Rasmussen, M.P.C.M. Knap, Poul Johs. Høyer, Asger Tjalve, Kaj B. Johnsen og Helge V. Andersen, der alle var blevet valgt til bestyrelsen ved mødet den 4. oktober. De var de optagelsesberettigede, og man kunne derefter gå i gang med at afklare Gruppens praktiske relationer til Sammenslutningen. Bestyrelsen konstituerede sig med Kaj B. Johnsen som formand. Navnet ”VVS-Gruppen” skiftede man først til 15 år senere.
Allerede den 12. december 1945 holdt Varme- og Hygiejneteknisk gruppe sit første faglige møde med det endnu i 2005 lige aktuelle emne: Fordeling af centralvarmeudgifter, med måler som basis.

 

Dansk Selskab for Opvarmnings- og Ventilationsteknik

Professor F. C. Becker ved Laboratoriet for Opvarmning og Ventilation tog initiativ til under Dansk Ingeniørforening at stifte et Selskab, som han benævnte det i sit indbydelsesskrift til fire fremtrædende ingeniørkollegaer: N. Chr. Gertsen, Jørgen Jacobsen, Jørgen Koch og H. Peschardt-Hansen. Dannelsen skulle ske ud fra et ønske om at etablere en mere målrettet kommunikation til de praktisk arbejdende ingeniører om tekniske nyheder.
På det stiftende møde i DSOV, den 10. november, hvor H. Peschardt-Hansen blev valgt til formand, blev det af en af mødedeltagerne foreslået, at man skulle arbejde med så vide rammer, at man også kunne optage hygiejneteknikere og arkitekter som medlemmer i DSOV. Forslaget vandt dog ikke tilslutning. Dog må man i dag erkende, at det vidner om en fremsynet tankegang allerede på daværende tidspunkt at se fordelen ved på VVS-området at samarbejde med bl.a. arkitekterne.
DSOV´s første faglige møde blev holdt den 9. maj 1946. Programmet var først et foredrag af professor F.C. Becker om arbejdet i hans laboratorium og derefter et foredrag af Poul Becher om isoleringstekniske arbejder i den nye statsradiofonibygning. Varmeisolering var et område, hvor vi i Danmark allerede på daværende tidspunkt var forud for mange af vore kollegaer i udlandet.
SBI-rapport nr. 1 ”Økonomisk Varmeisolering”, der kom i 1950 og var udarbejdet af Poul Becher, var den første skriftlige dokumentation for, at det kunne betale sig at isolere.
Den gensidige orientering mellem de to fraktioner - specielt når det drejede sig om mødeemner og arrangementer - var helt fra starten særdeles god, og i nordisk sammenhæng opererede man i princippet som én dansk delegation. I 1951 skulle der således have været afholdt kongres i København som et fælles arrangement for de nordiske sanitets- og varmetekniske foreninger. Kongressen blev imidlertid flyttet til Helsingfors i tilslutning til et nordisk ingeniørmøde. Senere dannede de fire lande – Finland, Sverige, Norge og Danmark – ”Nordisk Varme-, Ventilations- og Sanitetsteknisk Forbund”. Man afholdt årlige møder i de enkelte lande, og hvert tredje år holdt man en større Nordisk VVS Kongres på skift i landene.

 

50`ernes tekniske problemer

På det faglige område behandlede medlemsmøderne i de to ingeniørfraktioner i de første år bl.a. emner som: Kedelautomatik, afbrudt opvarmning, blokcentralers berettigelse og varmemåleres berettigelse. Endvidere strålevarmeanlæg og deres driftsøkonomi sammenlignet med almindelige opvarmningsanlæg, ventilationens indflydelse på det almindelige velbefindende og på arbejdsintensiteten samt undersøgelse af radiatorers transmissionstal.

 

Kursus

Varme- og Hygiejneteknisk gruppe var meget engageret i al den nye teknik og de nye metoder på opvarmningsområdet. Man besluttede derfor i bestyrelsen at gennemføre et kursus for varmeingeniører. Det var et velkomment initiativ, og der fremkom med det samme anmodning fra DSOV om, hvorvidt der var mulighed for, at DSOV`s medlemmer også kunne deltage på kurset. Det var helt i orden. Emnerne på kurset var: Transmissionsberegninger, isolering af huse, økonomisk rørberegning, ekspansionsbeholdere og beregning af radiatorer.
Gebyret for deltagelse i hele kurset, der strakte sig over et antal aftener, var 50 kr. Kursusdeltagerne havde mulighed for at invitere gæster med til en kursusaften til en pris af 20 kr. pr. aften. Der måtte maksimalt være fem gæster pr. aften. Hele kursusarrangementet gav Varme og Hygiejne gruppen et overskud på 2.000 kr.
Inspireret af succesen gik man straks i gang med at planlægge en udvidelse i form af et ventilationskursus. Det blev gennemført ultimo 1958, og det gav ligeledes et overskud på ca. 2.000 kr.

 

Normer og standarder

I samme periode arbejdede DSOV meget med udformning af standardiserings- og normregler, som Gruppen i høj grad kom til at præge udformningen af. Normarbejdet var startet sidst i 1940´erne, hvor normsekretariatet var etableret.
I 1950’erne kom cirkulationspumperne på markedet. Det var en udvikling, der bl.a. fulgte med udskiftningen af mange villa-stokerfyr med oliefyr. Det tog rigtig fart, da olien blev givet fri i 1953. Oliefirmaerne reklamerede med, at nu kunne man indrette hobbyrum i den tidligere kulkælder. Der var dog stadig usikkerhed om stabile olieleverancer, ikke mindst som følge af Suez-krisen i midten af 50’erne.
På samme tid skete den store landvinding, da pumperne blev flyttet over på fremløbssiden. Det var der ingen, der havde tænkt på før. Det løste bl.a. problemer med ekspansionsbeholdere, som man ellers havde søgt at klare med slanger op og ned, fordi man med pumper på retursiden risikerede at få suget en masse luft ind.
Det var i denne periode, frem mod 60’erne, at radiatoranlæggene var i fokus. Anlæggene var ikke trimmet, som man kender det i dag. Man havde kun de store håndgreb, og det var netop som afløser for dem, at radiatorventilerne kom ind i billedet. Men man måtte erkende, at dette ikke var nok, der krævedes en yderligere indregulering af to-strengsanlæg.

 

Kongresser og udstillinger

I 1953 fik Danmark overdraget at forestå arrangementet af den 4. Nordiske Varme- og Sanitetstekniske Kongres med en tilhørende lukket udstilling. Selve kongresarrangementet var kalkuleret til at give et underskud på ca. 10.000 kr., men DSOV, som skulle forestå den praktiske del af arrangementet, regnede med, at underskuddet kunne dækkes af indtægter ved udstillingen. Kongressen var vellykket, og det samlede arrangement endte med at give et beskedent overskud, men bl.a. de tunge kedler, som udstillerne havde fået bakset op ad trapperne i DIF`s lokaler, og som skulle samme vej tilbage, endte beklageligvis med at knuse flere af ingeniørhustrappens dyre marmortrin. Det blev udstillingens arrangører ikke særlig populære på, og det er indtil videre eneste og sidste gang, DIF har stillet sit hus til rådighed for kedeludstillinger.
I foråret 2005 var VVS-messen en stor succes, og det var Varmeteknisk Messe i Odense også i 1957.
Men dengang var prisniveauet noget anderledes. Tilbuddet til medlemmer, der ville deltage, lød på kr. 30,45 for fælles busrejse fra København til Odense, og 8 kr. pr. kuvert for spisning hos Frank A. Bestyrelsen for Varme- og Hygiejneteknisk gruppe havde en fornemmelse af, at disse beløb for deltagelse kunne virke afskrækkende. Man besluttede derfor at undersøge, om der eventuelt var firmaer, som var villige til at give tilskud til arrangementet.
Gennem årene udviklede konference- og udstillingsaktiviteterne sig positivt. Det var især formanden for Varme- og Hygiejneteknisk gruppe, der i 1962 havde ændret navn til VVS-Gruppen, Bendt Jacobsen, som havde sans for det kommercielle.

 

Danske VVS Teknisk Forening stiftes i 1964

I begyndelsen af 60`erne opstod derfor tanken om at danne en Dansk VVS Teknisk Forening.

Grundlaget herfor var følgende:

- I denne forening kunne alle, der beskæftigede sig med VVS blive medlemmer. en holdning, som bl.a. bundede i, at man f.eks. også ønskede medlemmer blandt grossisterne, installatørerne, og fabrikanterne.
- Foreningen skulle være aktivt landsdækkende.
- Den nye forening skulle drive kursusvirksomhed for VVS-fagene.
- I den nye forening kunne man i samarbejde med VVS-Gruppen og DSOV påtage sig større arrangementer. DSOV skulle påtage sig at skaffe foredragsholdere på højt teknisk plan, og VVS-Gruppen skulle påtage sig arrangementer, der henvendte sig til medlemmerne af denne gruppe.

Fortrinsvis skulle DSOV og VVS-Gruppen dog fungere som faggruppe for de respektive ingeniørorganisationer og sørge for, at den nye forening fik så stor kontaktflade som muligt.
Fællesarrangementer skulle koordineres af et sekretariat. Herved skulle opsamles midler til gavn for senere arbejde, bl.a. ved at lade en del af overskuddet tilfalde VVS-Gruppen og DSOV.
Den nye forening skulle desuden stræbe efter at få udsendt et teknisk medlemsblad, der udelukkende beskæftigede sig med VVS-tekniske emner.
Den nye forening skulle repræsentere Danmark i nordiske samarbejdsorganisationer (Nordisk VVS-forbund) og europæiske samarbejdsorganisationer (Rehva). Der var krav om, at hvert land blev repræsenteret af én national forening.
DSOV og VVS-Gruppen udpegede et udvalg til at udarbejde et lovforslag for den nye forening. Den 17. januar 1964 blev der afholdt et møde, hvor lovforslaget blev godkendt.

Deltagere i dette møde var:

fra DSOV fra VVS-Gruppen
Professor N. F. Bisgaard Direktør B. Jacobsen
Forskningsleder P. Becher Ingeniør H.V. Andersen
Direktør N. Hertel Fabrikant E. Børresen
Civiling. J.F. Pedersen Direktør B. Jensen
Civiling. A. Thye Petersen Rådgiv. ing. E. Madsen
Civiling. J.E. Rainals Afd. ing. C. Sølling
Direktør Poul Steffensen

Ved foreningens stiftelse var ud over de to grupper også oldermanden for blikkenslagerne Hass Petersen meget aktiv.
Det er her værd at nævne, at foreningens første sekretær - direktør Rainals - udførte et grundlæggende og stort arbejde for at skaffe både personlige medlemmer og firmamedlemmer til foreningen. Rainals rejste over hele landet for at arrangere foredrag i de større provinsbyer. En indsats, der i høj grad medvirkede til at gøre foreningen landsdækkende.