|
Om bladet, artikler og branchen
Fagbladet Plast Panorama Scandinavia (årg. 55) udkommer 12 gange om året. Det dækker plastindustri samt dertil knyttede emner. Ved bladets 50 års dag i 2001 omfattede samarbejdet også Plastgruppen ATV-SEMAPP og Polymerteknisk Selskab, IDA, som bladet jævnligt bringer nyheder fra. Se "Redaktionel målsætning" og "10 gode grunde til at vælge Plast Panorama" ved at klikke på "Medieinformation" og gå til side 5.
Vi modtager meget gerne oplæg til artikler og oplysninger af interesse for branchen. Vi anbefaler at skrive et præcist emneord i tilsendte mails fremfor bare "pressemeddelelse". Bed om en vejledning til at lette skriveprocessen ved ønsket om at få optaget en fagartikel i bladet. Tilsendte pressemeddelelser og artikler på dansk har en større chance for at blive prioriteret fremfor engelsksproget materiale. Angiv evt. om der indgår en mulighed for oversættelse.
Bladets opgave er at formidle nyheder fra - og til plastbranchen som fag- og netblad. Plast Panorama samarbejder direkte med brancheforeningen Plastindustrien i Danmark.
Dansk Plastindustri: ca. 35.000 arbejdspladser - samlet årlig omsætning kr. 42 mia. - 70 procent eksport.
Over 40 procent af den plast, der bliver produceret i Europa går til emballage - efterfølgende er byggevarer, biler, elektronik de store aftagerbrancher. Plastråvarerne polyethylen (PE), polypropylen (PP) og polyesterplasten polyethylenterephthalat (PET) er de mest brugte. (Kilde: Plastindustrien i Danmark 2006 og Plastics Europe 2011). Europa anvender 4-6 procent af verdens råolie til fremstilling af polymerer til plastindustrien.
I anledning af FNs Klimakonference COP 15 i 2009 opsummerer de europæiske plastbrancheforeninger, at plast udgør et stort potentiale inden for energibesparende og klimaforbedrende initiativer. Blandt disse er plast som varmeisolering, mindre fødevarespild ved endnu ikke gennemført emballering og brug af letvægtsplast i transportsektoren. Fx udgør kompositplast op til 50 procent af vægten af et moderne fly, det mindsker brændselsforbruget med 20 procent.
|